Artikler

‘Vores Nykøbing’ gennemfører fælles salgstræning inden julehandelen


Det er lige nu, der skal sættes ind for at være klar til julehandelen

Cityforeningen ‘Vores Nykøbing’ gør klar til julehandelen og starter 6 ugers uddannelsesforløb for de erhvervsdrivende i butikkerne. Forløbet er skræddersyet til byen med det formål at give deltagerne konkrete og hurtigt anvendelige værktøjer til at løfte service- og købsoplevelsen.

Fokus på både salg og service i en juletid

I alt kommer de mere end 20 tilmeldte butikker til at arbejde med en række klassiske salgsværktøjer som spørgeteknik, præsentationsteknik og indvendingsbehandling, med det formål at klæde medarbejderne på til at håndtere salget. Desuden er der også moduler omkring service- og konflikthåndtering for at sikre den gode stemning gennem hele julen.

De 6 ugers uddannelse, som deltagerne skal igennem, er bygget op som microlearning, hvor deltagerne på daglig basis får små korte inspirationsvideoer, kombineret med aktiveringsopgaver, netværkssparring og ikke mindst feedback værktøjer til at hjælpe hinanden på tværs af butikkerne.

Stor opbakning fra starten

Allerede fra starten har vi oplevet stor opbakning til projektet og en utrolig åbenhed blandt de erhvervsdrivende i Nykøbing Falster. Det er en fornøjelse at besøge butikkerne” siger Lars Fogtmann, som har designet forløbet i samarbejde med Vores Nykøbing.

Opbakning til de lokale tiltag er alfa og omega for handelslivet i forstæderne. På den måde vil gågaderne være bedre til at fastholde deres kundegrundlag og være med til at modarbejde butiksdød. Tiltaget hos Vores Nykøbing sikrer også uddannelse til de små erhvervsdrivende som kan have svært ved at finde tid og økonomi til at efteruddanne deres medarbejdere.

 

Kunne du også tænke dig et effektivt uddannelsesforløb i jeres by, så hør mere om, hvordan vi hjælper adskillige byer med at styrke deres handelsliv. Book et møde med det samme eller ring til Lars Fogtmann på tlf. 82 30 70 30.

Sidebar