Artikler

6 vestjyske byer går sammen om ‘Service på Vestjysk’


Ringkjøbing-Fjord Handelsråd som er et fælles handelsråd for byerne Ringkjøbing, Skjern, Tarm, Videbæk, Hvide Sande og Søndervig går sammen om et ambitiøst uddannelsesprojekt.

I 2023 rulles uddannelsesprojektet ‘Service på Vestjysk’ ud på Vestkysten. De 6 byer er gået sammen om at tilbyde deres medlemmer uddannelse i service, værtsskab, salg og samarbejde. Det sker når byerne i uge 8 skyder gang i den tværgående uddannelse.

Skræddersyede uddannelsesløsninger

Projektet ‘Service på Vestjysk’ består af 5 målrettede uddannelsesakademier, som sikrer relevant uddannelse.

  • Retail Academy: For alle som arbejder i butik og ønsker at sælge mere til deres kunder.
  • Hospitality Academy: For alle som driver hotel, restaurant eller caféer.
  • Convenience Academy: For alle som arbejder på kaffebarer, med take-away eller fx i kiosker.
  • Beauty & Health Academy: For alle som arbejder på klinikker eller i salooner og ønsker flere loyale kunder.
  • Service Academy: For alle som ikke har en kundevendt funktion, men som ønsker at styrke deres service og evner indenfor proaktiv konflikthåndtering.

Stor opbakning på tværs af byerne

De 6 jyske byer har et stærkt samarbejde og med projektet, styrker de både det tværgående samarbejde, samtidig med at kompetencerne hos Ringkjøbing-Fjord Handelsråds medlemmer styrker. Målet er at skabe endnu bedre kunde- og gæsteoplevelser i fremtiden, og styrke de lokale erhvervsdrivende.

I Ringkjøbing-Fjord Handelsråds er der 450 medlemmer og mere end 2.000 medarbejdere.

Hvorfor ‘Service på Vestjysk’?

Vestkysten i Danmark og byerne langs den jyske kyst er kendt for deres natur, gæstfrihed og er for mange en del af den danske identitet. Den vestjyske kultur og vestjyske lune er en del af projektet. Derfor navnet.

Service på Vestjysk er en version af City Academy, som er tilpasset til de 6 handelsbyer.

 

Kunne du også tænke dig et effektivt uddannelsesforløb i jeres by, så hør mere om, hvordan vi hjælper adskillige byer med at styrke deres handelsliv. Book et møde med det samme eller ring til Klaus Knudsen på tlf. 31 55 00 55.

Sidebar