Foredrag

Inspiration hos jer

Book et foredrag og få indsigt i fremtidens uddannelsesmuligheder

Skal I holde en temadag i jeres HR-team eller ledergruppe og ønsker inspiration til, hvordan I kan arbejde med fremtidens uddannelsesmuligheder, så book et foredrag. Vi har alle mere end 10 års erfaring som public speakers og lover at inspirere jer til at tænke uddannelse på en ny måde. Alle foredrag kan afholdes på dansk og engelsk.

Kontakt os for at finde et ledigt tidspunkt. Priserne fremgår af foredragsbeskrivelsen.

Læs om 3 af vores foredrag herunder.

Anna Hollyoak

Senior Partner - Læring og kvalitet

Vil du vide mere?

Bliv kontaktet
Sidebar
Foredrag med Emil Hejlskov

Øg værdien af jeres medarbejdere

Hør om hvordan I kan arbejde strategisk med Employee Lifetime Value.

Til dette foredrag får I indsigt i konkrete tiltag til at øge jeres medarbejderværdi ud fra et læringsmæssigt perspektiv. I får blandt andet værktøjer til at:

  • Sikre inspirerende preboarding
  • Sikre effektiv onboarding
  • Sikre et højere medarbejder knowledge peak
  • Sikre løbende kompetenceudvikling
  • Sikre længere fastholdelse af medarbejderne

Sidder du og tænker: Hvad er Employee Lifetime Value? Så se vores video.

  • Pris: kr. 8.500
  • Varighed: 60-90 minutter

Foredrag med Anna Hollyoak

Læringsrevolutionen

Hvilke elementer er på spil, når fremtidens uddannelsesprogrammer skal skabes? Det er et af de spørgsmål, Anna Hollyoak besvarer under foredraget.

Efter foredraget har I fået inspiration til at designe uddannelsesprogrammer, som skaber adfærds- og vaneændringer. I vil med al sandsynlighed blive udfordret på, hvad reel læring i virkeligheden er. Dette foredrag er særligt målrettet personer, som arbejder med læring og uddannelse i større virksomheder.

Foredraget er fyldt med en masse teoretiske værktøjer, som tages helt ned på jorden gennem eksempler og cases.

Pris: kr. 8.500

Varighed: 60-90 minutter

Netværksmøde

Fremtidens uddannelse

Vi kender det alle alt for godt – du tager på et inspirerende kursus, og når dagen er slut, sidder du tilbage med en masse motivation og en masse intentioner om at gøre tingene anderledes i fremtiden. Men tre uger senere er du tilbage i de gamle vaner.

På dette netværksmøde tager vi et kig ind i krystalkuglen og ser på, hvilke uddannelsesteknologier, der allerede er tilgængelige og hvilke, der bliver det, i nærmeste fremtid. Vi tager også et kig på, hvilket læringsdesign, vi forventer, bliver dominerende i en fremtid, hvor uddannelse både skal være effektivt og også bæredygtigt.

I løbet af netværksmødet får du et indblik i 4 læringskatalysatorer. Med katalysatorerne får du et indblik i hvilke og hvorfor nogle uddannelser fejler, og hvorfor andre virker helt fantastisk.

Foredraget er skræddersyet til netværksgrupper, hvor HR-professionelle eller ledere samles på tværs af virksomheder.

Pris: Ring og hør nærmere

Varighed: 45-90 minutter

Workshop med jeres team

Få overblik over jeres onboarding

Hvordan sikrer I timing og relevans i jeres onboardingproces?

Til denne workshop mapper vi hele jeres onboardingforløb sammen med jer. I får indblik i, hvilke temaer jeres nye kollegaer skal lære om, i hvilke spor, de skal lære dem, og måske vigtigst af alt, hvornår de skal lære de forskellige ting.

Når I er færdige med workshoppen, har I et fuldt overblik over projektet, og det er jeres genvej til at sikre høj kvalitet, når I skal scope projektet om at skabe jeres fremtidige onboardingprogram.

Hvis I ønsker det, kan der under workshoppen også udarbejdes en content production plan. Så I kan starte produktionen selv eller lave et kvalificeret udbud til en leverandør, som skal levere dette.

  • Pris: kr. 12.500
  • Varighed: 3-4 timer

Har du brug for et foredrag om noget andet?

Teamet hos Institut for Læringsdesign har samlet undervist i mere end 100 år og har stor erfaring som både public speakers, conferencierer, undervisere og facilitatorer. Så ligger du inde med et emne, du ønsker belyst, så ræk ud og hør, hvordan vi kan hjælpe. Du kan blive inspireret af listen herunder.

Vi har holdt og holder løbende foredrag om:

  • DiSC, Insights og andre adfærdsprofiler
  • Ledelse op ad
  • Lederens dilemma
  • Motivation
  • Mental sundhed
  • Team-trivsel
  • Retail-salg
  • BtB-salg
  • Service
  • Konflikthåndtering
  • Målsætninger
  • Medarbejdertrivsel og -engagement
  • Business Model Canvas
  • Den svære samtale
  • Assertiv kommunikation
  • Og meget andet

Lad os drøfte jeres ønske?

Nu hvor du har læst så langt, tænker vi, at du har en interesse i et foredrag og er nysgerrig på, hvad der passer jer bedst. Så hvorfor ikke booke et møde allerede nu med en læringsspecialist?

Bliv klogere