Uddannelsesteknologierne er i rivende udvikling
EdTechs eller uddannelsesteknologier ændrer konstant på vores muligheder og på, hvordan vi i fremtiden kommer til at lære. Hos Institut for Læringsdesign er vi hele tiden nysgerrige på nye uddannelsesteknologier og på deres anvendelse.
Vi kan ikke løse alt gennem EdTech
Selvom teknologierne ofte virker lovende, og man hurtigt kan blive fanget i et hype omkring en ny teknologi, så skal vi huske, at vi ikke kommer til at løse alle problemer, blot fordi der er en ny teknologi, som lanceres. Gennem tiden har der været meget hype omkring teknologier som fx LMS platforme i 00’erne og Virtual Reality i slut 10’erne. Alligevel har disse 2 teknologier ikke skabt stor værdi set fra et generelt læringsperspektiv. Lanceringen af LMS platforme i 00’erne hjalp med at gøre nogle ting nemmere, men de revolutionerede ikke læringseffekten, og VR er i dag mere en spændende gimmick end et reelt værktøj, som bruges læringsprogrammer. VR’s store begrænsning ligger i økonomien omkring udviklingen af software og VR miljøer, ikke så meget i teknologien i sig selv. Den er ganske enkelt ikke tilgængelig nok.